STAGE SITE

Meny
Hopp over bildegalleri
gymplay-webshop image


AIRTRACKS TIL LEG OG SPORT

Kæmpe udvalg af Airtracks

dont delete me-2 340x70
H10 Airtracks
H10 Airtracks
dont delete me-2 340x70
H15 Airtracks
H15 Airtracks
dont delete me-2 340x70
H20 Airtracks
H20 Airtracks
dont delete me-2 340x70
Airtrack Tilbehør
Airtrack Tilbehør

Airtrack filter

Alle     H10     H15     H20

Filtrer

40%
GymPlay SMART H10 Airtrack Kit

GymPlay SMART H10 Airtrack Kit

Flere muligheder for nybegyndere og letøvede gymnasterSMART H10 Airtrack Kit er ideelt til begyndere og letøvede gymnaster, der ønsker at forbedre deres færdigheder derhjemme. Kittet indeholder en 10 cm høj airtrack, et springboard og en velcro-connector, som sammen åbner op for nye træningsmuligheder.Denne model anbefales især til børn op til omkring 10 år, mens ældre gymnaster vil få større gavn af en airtrack med en højde på 15 eller 20 cm.Ekstra tilløb med springboardet Det medfølgende springboard giver dig mulighed for at tilføje et ekstra tilløb til airtracken. Når springboardet er fastgjort til den ene ende af airtracken, får du en forlængelse på én meter. Dette betyder, at du kan påbegynde dit tilløb fra springboardet og starte selve springet når du træder ind på airtracken, hvilket giver dig mere kraft i springet og giver dig mulighed for at udnytte airtrackens fulde længde. Springboardet kan også anvendes separat på gulvet eller græsplænen, hvis du vil f.eks. vil øve dig i at lave stående baglænder. Eller du kan placere den ovenpå airtracken og dermed få ekstra højde på dine spring. Denne fleksibilitet gør det lettere at tilpasse din træning og udfordre dig selv på nye måder. ⬅ Opdag alle fordelene: Klik på de orange hotspots ⬆ Opdag alle fordelene: Klik på de orange hotspots ovenfor.

Velg Airtrack Længde
Velg Farve
Salgspris: 2 099,00 DKK AI Copilot Vanlig pris: 3 499,00 DKK AI Copilot

På lager

Vælg den rigtige Airtrack

En Airtrack er et virkeligt alsidigt træningsredskab for gymnaster verden over. Gymplays Airtracks bliver brugt af gymnaster i alle aldre. Vi har Airtracks til hjemmebrug som f.eks. vores Airtrack Home Mini / miniairtrack. En typisk størrelse på en mini Airtrack eller en home Airtrack er 3 meter, men pro-modellerne er op til 15 meter i længden.

3 Gode råd om valg af airtracken:

Jo højere airtracken er, jo bedre afsæt

Når du skal vælge din Airtrack Trainer, så er højden på din model det første du skal tage stilling til. Generelt kan man sige, at jo højere Airtracken er, desto mere har du mulighed for at justere afsættet og desto mere højde kan du få på dine spring når du bruger vores populære Airtracks. Vægten på gymnasten sammenholdt med niveau er det vigtigste at overveje når man skal vælge højden på sin airtrack. Jo tungere gymnaster er, desto tykkere airtrack bør man vælge. Ligeledes bør gymnastens niveau også få indflydelse på valget - jo højere gymnasten kan springe desto mere pres vil der blive sat ned på airtracken.

En airtrack med en højde på 10 cm giver et hurtigt afsæt, da airtracken skal pustes relativt hårdt op for at gymnasten ikke mærker gulvet under airtracken. Den er derfor også bedst egnet til de mindste gymnaster eller til generel leg og motorik træning. Samtidig er den også ideel til spring og leg indenfor i rum med normal loftshøjde.

En airtrack på 15 cm giver dig god mulighed for at tilpasse hårdheden, så du får et super afsæt. En højde på 15 cm giver dig mulighed for at komme højere op i luften. Som tommelfingerregel skal man omkring de 10-12 år (alt efter gymnastens størrelse) overveje en airtrack på 15 cm for at sikre et blødt bounce

Vores nye 20 cm Airtracks er det perfekte valg til den dygtige eller blot ambitiøse gymnast. Her er der virkelig mulighed for at få fuld højde på sine spring! Samtidig er disse airtracks også et godt valg hvis hele familien ønsker at benytte sig af airtracken inklusiv forældrene! Bemærk at der kræves en god loftshøjde for at disse airtracks kan benyttes indendørs.

Længde afhænger af springbehov?

Overordnet set bør du vælge en længde på din Air track Trainer plus evt. andet udstyr som incline og landingsmadrasser, der passer til dit springbehov. Hvis du vil træne enkelt spring, såsom vejrmølle, rulle, kraftspring kan du nøjes med en på Air track Trainer på 3 meter. Laver du vildere, sammensatte spring, såsom araberspring-flikflak, flik-strakt eller andre airtrick, skal der noget mere længde på din air track bane. Her er en 4-6 meter model typisk et godt valg. Er det tale en model udelukkende til inde brug, så er en Mini eller en hjemme Airtrack på maks. 3 meter ofte det mest ideelle valg.

Et par ord om sikkerhed

Når man beslutter sig for en højde og længde på sin airtrack er logistik og økonomi ofte nogle af de vigtigste parametre. Dog bør man i særdeleshed også tænke på sikkerhed når man træffer sit valg. Her er længde og især højde på airtracken sammenholdt med gymnastens niveau værd at overveje. Jo længere eller højere airtrack er desto mere vigtigt er det at overveje bredden på sin airtrack - især jo større og dygtigere gymnasten bliver. Mere længde er lig med mulighed for at sammensætte flere rotationer som igen resulterer i at det er sværere at holde sig inden for en 1 meter bred Airtrack. Højere airtracks resulterer i højere spring, hvorfor det naturligvis kan være kritisk hvis man lander udenfor airtracken. Derfor bør man altid tænke bredden ind i sit valg af airtrack.

Tænk praktisk i dit valg

Det kan måske være fristende at købe den størst mulige Airtrack. Men det er værd at bemærke at størrelsen ofte går ud over hvor du kan bruge din Air track og hvor nem den er at håndtere. Større Airtracks vil ofte være et redskab, der bruges udendørs i sommerhalvåret, mens en mindre airtrack kan bruges både inde og ude hele året.
Vægt og håndtering er også værd at tage i betragtning når du køber Airtracken. En 15 meter airtrack Pro model vejer omkring 100 kg, og man skal derfor være flere om at pakke den ud og pakke den sammen. Til sammenligning så vejer en 3 meters H10 Airtrack Trainer ca. 10 kg, og kan derfor nemt håndteres af blot én person. Vælger du en for tung model, risikere du at den ofte kommer til at stå ubrugt i kælderen frem for at blive flittigt brugt i haven.